Særligt i Københavnsområdet advarer dyrlægerne i dag om mange tilfælde af mave-tarminfektioner hos hunde. Det skriver BT i dag.
Hos Blågårds Dyreklinik på Nørrebro er cirka hver femte opkald i dag vedrørende dårlig mave og opkast hos hunde.
Hvis din hund får symptomer på virusen, er der ikke som sådan grund til bekymring, da det er et fåtal, der bliver så syge, at de skal i medicinsk behandling. Ved mildere tilfælde af diarré bør du give din hunds mave hvile og undgå at fodre den i et døgns tid. Sørg dog for at hunden får masser af frisk vand, så den ikke bliver dehydreret.
Hvis du er i tvivl om, hvor alvorlig din hunds tilstand er, eller hvis diarréen bliver meget voldsom eller blodig, skal du selvfølgelig søge dyrlæge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar